Ud over rollen som debattør, terapeut og selvstændig, så har jeg uddannet over 300 terapeuter og holdt foredrag for over 5.000 ledere og medarbejdere i livskvalitet, personlig udvikling og behov.

Igennem de seneste år har jeg lært Kim at kende via kurser bygget på terapi, personlig udvikling og livsglæde, og sjældent mødt en mere empatisk og handlekraftig person, der er i kontakt med sine følelser og behov samtidig med, at han menneskeligt er i stand til at tænke i helhed og sætte handling bag.

Kim har en dragende formidlingsevne, der naturligt fanger og inspirerer tilhørerne på en både faglig og personlig måde.

Kims personlige erfaring og menneskelige egenskaber gør, at jeg på bedste måde kan anbefale ham som foredragsholder, rådgiver og til personlige udviklingsforløb.