Jeg har arbejdet sammen med Kim Fihl på bestyrelsesplan siden 2009, med virksomhedsrådgivning, strategiplanlægning, økonomisk opfølgning, visioner, ledelsessparring og en lang række andre klassiske discipliner indenfor bestyrelsesarbejdet.

I den periode har jeg lært Kim at kende som en visionær, kreativ og nytænkende person. På det personlige plan har jeg et rigtigt godt samarbejde med Kim, som jeg sætter stor pris på. Vi har i årene haft mange engagerede diskussioner, som har givet grundlag for store beslutninger til glæde for virksomheden.

Kim siger sin mening, er god til at se de overordnede linjer, og har derfor virket som en værdifuld sparringspartner for bestyrelsen.

Jeg kan give Kim mine allerbedste anbefalinger og står naturligt til rådighed for en uddybning.